Handelsbetingelser

LEVERING AF BILLEDER

Jeg leverer udelukkende redigerede billeder, det er ikke muligt at modtage råfilerne. Billederne repræsenterer min personlige stil, og er en stor del af mit brand og min service. I får adgang til jeres eget personlige online galleri, hvorfra I selv udvælger jeres ønskede billeder. Jeg bestræber mig på at levere jeres billeder indenfor 1-2 uger efter fotografering, men der kan være perioder i højsæsonen, hvor der må forventes ekstra ventetid. Billederne kan leveres i high-resolution samt webkvalitet og kan dermed bruges både på sociale platforme samt printes ud i større format. 

FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt. Der er ligeledes ingen returret på de digitale billeder, da disse er fremstillet individuelt til jer, hvorfor varen ikke kan refunderes.


OPHAVSRET OG BRUGSRET

Når du modtager dine billeder, har du brugsretten over dem. Du må derfor anvende dine billeder til privat brug, forære dem i gave, printe dem samt dele dem på dine sociale medier. Det er ikke tilladt at bruge billederne i egen personlig markedsføring uden skriftlig tilladelse fra fotografen. Det er ikke tilladt at videregive billederne til 3. part, til brug på deres sociale platforme eller ifbm. markedsføring. Ved overtrædelse af dette, vil en regning vil der blive opkrævet en ekstraregning.

FOTOGRAFENS BRUG AF JERES BILLEDER

Som fotograf har jeg ophavsretten over billederne. Sociale medier og markedsføring er en vigtig del af mit arbejde som fotograf, og min synlighed og deling af billeder gør, at andre kan finde mig og følge med i mit arbejde. Jeg bruger derfor nogle af jeres billeder på mine sociale platforme samt i eventuelt konkurrencer/andet. Jeg sørger dog altid for at have en klar aftale med kunden ift. brug af billeder, og jeg accepterer selvfølgelig, hvis offentliggørelse af billederne ikke ønskes.

Afbud/Sygdom

Der skal meldes afbud senest 48 timer før fotografering, ellers opkræves det fulde beløb for fotografering. 

Ved udeblivelse fra fotografering uden afbud, vil det fulde beløb ligeledes opkræves. Ved uforudset sygdom på dagen opkræves betaling ikke for fotograferingen. Vi vil i stedet forsøge at rykke fotograferingen til en anden dato.